Skriv en bog og få den udgivet

Er du i gang med at skrive en bog, og er nået til det punkt, hvor du længes efter at gå ind i en boghandel og se din titel ligge fremme? Eller efter at stå på et bibliotek og finde det værk, du har fordybet dig i og kæmpet med i måneder, måske år, og lade din pegefinger stryge hen over bogens ryg?  Vil du fordybe dig i et emne, som du brænder for og komme ind i et skriveflow, der er så dybt og koncentreret, at du glemmer alt omkring dig?

Så har du det på samme måde, som utrolig mange mennesker, har det. Som jeg selv har det. Der er mange, der siger, at de gerne vil skrive en bog. Lidt færre, men stadig mange, går også i gang med at skrive en bog. Temmelig mange færre bliver faktisk færdige med at skrive en bog, og kun et fåtal ender faktisk med at få deres bog udgivet.

Den korte historie om min lange vej til at blive forfatter

Jeg ved det, for jeg har prøvet det selv. Jeg begyndte at skrive min første bog i 1983, da jeg gik i 3. klasse. Det var en drabelig historie, der hed Mysteriet om den japanske morder. Jeg nåede at fylde fem af min folkeskoles små grønne skrivehæfter, inden jeg gik uhjælpeligt i stå i bind 6. Der står den historie stadig. Sidenhen forsøgte jeg mig med romaner, fagbøger, digte og dramatik.  Stort set intet blev færdigt, og da det endelig lykkedes at sætte sidste punktum i et manuskript – da var der gået mere end 20 år – fik jeg det i hovedet igen af to forlag, der sendte mig afslag på under fem linjer, der efterlod mig med en tvivl, om de overhovedet havde læst bogen. Det manuskript arkiverede jeg lodret.

Jeg skulle hen til 2013, før det lykkedes. Før jeg faktisk havde fået en idé, omsat den til en synopsis, dernæst til et manuskript, som jeg kunne rette, omskrive og sende til et forlag – der efter en svartid på 8 måneder valgte at antage det. Den dag den bog udkom (det var i øvrigt den her bog), står stadig som en af de bedste i mit liv.

Så var der også gået præcis 30 år siden, jeg tog fat på arbejdet med Mysteriet om den japanske morder. Den proces lærte jeg ret så meget af, og nu hvor det er blevet til 8 bøger, har jeg efterhånden et billede af, hvad der skal til for at komme i mål med et bogprojekt. Det kan sammenfattes i nedenstående 5 skridt:

Første skridt: Skab dit fundament

Dit fundament er det vigtigste overhovedet. Det starter med, at du afklarer dit hvorfor. Der kan du stille dig disse spørgsmål:

  • Hvorfor er det vigtigt for dig at skrive en bog?
  • Hvad er det, du vil fortælle?
  • Hvem vil du fortælle det til?
  • Kan du beskrive din bog i en enkelt sætning?

Er du ikke i stand til at besvare disse spørgsmål, helst ved at skrive dem ned, så har du ikke noget fundament. I så fald er det bedre at stoppe her.

Det næste skridt i dit fundament kan være at skrive bagsideteksten på din bog, sådan som du forestiller dig, den vil se ud, når bogen er færdig, udkommet og ligger hos boghandleren. Det vil give dig retning og fokus – også selv om den endelige bagsidetekst sikkert vil være anderledes. Derefter kan du skrive din egentlige synopsis, som er din køreplan for dit manuskript. Din synopsis er sindssygt vigtig for din skriveproces, og en god, gennemarbejdet synopsis vil gøre resten af arbejdet lettere. 4 af mine 6 forlagskontrakter har jeg fået udelukkende på baggrund af en synopsis, og hvis du på nogen måde kan få et forlag med på den, er det den fremgangsmåde, jeg vil anbefale.

I dette online-kursus kan du se et eksempel på en autentisk, kontraktgivende synopsis, og du får også en videogennemgang af den.

Andet skridt: De personlige vaner

Dine daglige vaner er helt afgørende for, at dit bogprojekt lykkes. Vanerne og dit daglige arbejde er et undervurderet aspekt af dit bogprojekt. De fleste kan lære at lave en synopsis, forbedre deres sprog og blive skarpe på grammatikken, men det hjælper ikke, hvis man ikke har gode, daglige vaner.

Den vigtigste daglige vane er naturligvis at skrive hver dag. De færreste er i en situation, hvor de kan sætte mange timer af dagligt, men hvis du skriver 30 eller 60 minutter hver dag, vil du komme ind i en god rytme og hurtigere i mål med dit projekt, end du tror. Det er tid, du bør prioritere. Din roman, eller geniale fagbog, bliver ikke skrevet af, at du er på Facebook eller Netflix. Det er et spørgsmål om, hvordan du prioriterer din tid.

Min personlige holdning er, at små skridt, der er taget med vedholdenhed og konsistens til hver en tid trumfer forestillingen om en forfatters guddommelige inspiration. Glem det med at sidde på Bali og skrive din bog. Lad være med at isolere dig i et sommerhus i en måned. Det handler om at sætte sig ned og gøre arbejdet, lidt ad gangen, hver dag.

Derfor holder jeg meget af dette citat af den britiske forfatter W. Somerset Maugham:

Jeg skriver kun, når inspirationen rammer mig. Heldigvis rammer den klokken 9 hver morgen, når jeg sætter mig ned ved mit skrivebord.

Se, dét er en rigtig forfatter!

Andre gode personlige vaner, der hjælper dig til at skrive en bog er at tage pauser, prioritere din søvn, stå tidligt op om morgenen, komme ud i naturen og være meget opmærksom på de digitale distraktioner. Det sidste er super vigtigt. Når jeg selv skriver aktiverer jeg altid dette geniale software, der blokerer min adgang til nettet, mens jeg skriver i Word.

Du kan få flere idéer til meningsfulde og produktive daglige vaner i denne bog.

Du kan skrive en bog og få den udgivet med 20 skridt online-kursus

Tredje skridt: Skriveprocessen

Skriveprocessen er dit maskinrum – der, hvor du udformer din egentlige bog. Hvis du har gjort dit arbejde i de første to skridt, starte med dit hvorfor, derefter skrive en gennemarbejdet synopsis og til sidst udvikle de rette personlige vaner, har du et godt grundlag for at få en vellykket skriveproces.

I skriveprocessen er det vigtigt, at du ikke fortaber dig i detaljer, når du er i gang med et kapitel. Man kan stirre sig blind på et enkelt afsnit, en passage, et særligt problem i manuskriptet. Her skal du tænke på helheden. Du skriver en bog – ikke en blogpost. Det er et langsigtet projekt, og du skal nok få knækket de besværlige nødder. Der kommer også en fase, hvor du retter hele manuskriptet igennem – stol på den.

Skriveprocessen er også der, hvor du laver din research. Mange vil sige, at det er bedst at researche først og skrive, men det er bedre for dit bogprojekt at integrere de to elementer i hinanden, og så justere der, hvor researchen viser, at det er nødvendigt. Hvis den synopsis du lavede i første skridt er god, så vil det føles naturligt at arbejde på den måde, for du ved, hvad det er, du leder efter.

Endelig er skriveprocessen også der, hvor du følger Hemingways klassiske råd : Stop aldrig når du føler dig skrevet ud. Stop midt i et afsnit, gerne midt i en sætning, for så ved du præcis, hvad du skal gå i gang med dagen efter. Det er et råd, jeg følger hver dag, og tro mig – det virker virkelig!

Hemingway har i øvrigt skrevet en glimrende bog om skrivehåndværket – den kan du finde her.

Fjerde skridt: Sprogværkstedet

Inden du sender din bog ud i verden skal du først gøre den lækker at læse. Uanset om du vælger selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag, vil din bog ikke få nogen ønskværdig skæbne, hvis sproget ikke er i orden. Men hvad vil godt sprog egentlig sige? Det handler om at sproget skal være klart, og for mig er de vigtigste elementer i godt sprog disse:

Klart sprog starter med klart indhold. Ligesom du i modul 1 arbejdede med at formulere din bog i en enkelt sætning, så kan du gøre det samme for hvert enkelt kapitel i bogen. Hvad vil du i virkeligheden sige med det kapitel?

Undgå fremmedord. Skriv i et klart, tydeligt og almindeligt dansk. Brug kun fremmedord, når det er absolut nødvendigt, og gør det til en tommelfingerregel altid at forsøge at finde et dansk udtryk, før du finder et fremmedord eller et engelsk udtryk.

Få det vigtigste frem til begyndelsen. Din tekst bliver mere klar, hvis du starter med det vigtigste. En struktur, hvor du indleder kapitler og afsnit med det, som du synes er vigtigst at få sagt, hjælper dig også til et klarere sprog.

Less is more. Lange sætninger er vanskelige at læse, og de kan forplumre dit budskab. Gør kort til et princip: Korte sætninger, korte afsnit, korte kapitler. Det gør også din skriveproces nemmere.

Eller sagt kort: Dit manuskript skal først og fremmest være læsbart.

En del af et klart og læsbart sprog er også, at du har styr på syntaks, stavning og grammatik. Det er faktisk noget, man kan træne, og er du i tvivl om reglerne er denne hjemmeside en helt fantastisk ressource, som jeg selv bruger.

Online-kursus om at skrive en bog

Femte skridt: Affyringsrampen

Det femte skridt er det sjoveste. Det er her, hvor du hjælper din bog ud i verden. Der, hvor du holder en reception og drikker dig fuld i rødvin, mens venner og knap så bekendte klapper dig på skulderen og siger godt gået. Det er også her nogen vil spørge, om du ikke vil signere deres eksemplar af din bog. Det er fedt, kan jeg hilse at sige.

Inden du når så langt, er der også den redaktionelle proces. Hvis vi antager, at du i sprogværkstedet fik rettet dit manuskript til og gjort sproget klart og lækkert, vil du i den redaktionelle proces (alt efter udgivelsesform) arbejde sammen med en eller flere redaktører, korrekturlæser og grafiker for at finde frem til din bogs endelige udtryk. Det er der, hvor en god bog bliver til en fantastisk bog.

Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse

Det er også her, hvor du træffer beslutning om, hvilken udgivelsesform, du vælger. Skal det være selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag?

Der er fordele og ulemper ved begge dele, og selvom jeg (indtil nu i hvert fald) har fået mine bøger ud på et traditionelt forlag, er jeg ikke religiøs i forhold til, om det ene eller det andet er det bedste. Lige meget, hvad du vælger, er de faktiske forhold sådan, at du ikke kan forvente at tjene ret mange penge på din bog. At være forfatter er formentlig et af de jobs, hvor timelønnen er dårligst overhovedet.

Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse er et spørgsmål om, hvor tålmodig, du er (det kan tage meget lang tid, før der er hul igennem til et forlag), i hvor høj grad du ønsker at styre udgivelsesprocessen selv, om du kan investere penge i din redaktionelle proces, eller om du ønsker det stempel en traditionel udgivelse giver. Det sidste gør i de fleste tilfælde muligheden for at hente alternative indtægter som foredrag og konsulentarbejde baseret på din bog større. Det er den primære årsag til, at jeg selv har valgt traditionel udgivelse, for jeg ved, at den type bøger jeg skriver, aldrig når Harry Potter-salgstal.

Markedsføring af din bog

Affyringsrampen er der, hvor du tager markedsføringen af din bog alvorligt – det bør alle forfattere gøre – og gerne i god tid inden udgivelsen. En god affyringsrampe indeholder flere elementer. For mig har effektive instrumenter været en WordPress-hjemmeside med en blog, der opdateres mindst en gang om ugen, en forfatterside på Facebook, en mailingliste hvor jeg skriver direkte til mine læsere hver søndag, åbne, gratis foredragsarrangementer hvor jeg har fortalt om mine bøger, og så har jeg især her i 2020 været meget inspireret af tankegangen i Kevin Kellys berømte artikel 1.000 true fans. Den giver  meget mning for en forfatter og andre, der udfolder sig kreativt og gerne vil leve af det. Min markedsføring hviler på artiklens grudtanker, og den har betydet noget for min bundlinje.

I forhold til markedsføring tror jeg ikke på et quick fix, der er ikke nogen gylden pil, hvormed man bare kan ramme sin målgruppe, men der er mange små skridt, man kan tage. Gør man det over tid og med vedholdenhed, så kommer resultaterne til sidst.

Skriv en bog med Ole Ditlev Nielsen

God timing findes ikke

Er du i gang med din bog? Overvejer du at begynde at skrive en bog? Så tænker du måske også ikke lige nu. Det siger vi hele tiden til os selv. Vi går i gang i næste måned, efter sommerferien, til næste år. Vi skal bare lige have lidt mere tid. Lidt mere overskud. Blive færdige med opgaven på jobbet. Vente til børnene bliver lidt større.

Jeg tror ikke på det. Det ideelle tidspunkt kommer aldrig. Der findes ikke noget, der hedder god timing, og det gælder uanset, om vi taler om at skrive en bog, eller alle mulige andre ting, vi ønsker at forandre i vores liv. Jeg skrev min første bog, mens mine børn var to og fire, jeg arbejdede (mere end) fuld tid, og vi flyttede i hus. Det der øjeblik, hvor sol, måne og stjerner står rigtigt, og der er ro i huset, det kommer aldrig.

Det eneste alle os, der er forfattere eller gerne vil være det, kan gøre, er, at sætte os ned og gøre arbejdet. Tænde for computeren og skrive hver dag. Holde fast. Så kan det lykkes. Så kan det, der i 1983 startede som Mysteriet om den japanske morder ende med et forfatterskab med seks anmelderroste bøger, en hjemmeside og lanceringsarrangementer og bogrygge på biblioteket. Det er svært, det er en kamp, men det er det mest meningsfulde, man kan foretage sig.

Vil du skrive dit livs historie?

  • Vil du efterlade et vigtigt spor til eftertiden?
  • Vil du forstå dig selv bedre?
  • Vil du fordybe dig i en meningsfuld og terapeutisk aktivitet?
  • Vil du hjælpe dine efterkommere med at forstå, hvor de kommer fra?
  • Vil du udfolde dig kreativt og gøre noget, der er sjovt?
  • Vil du opleve en følelse af formål, der giver dig lyst til at gå i gang?
  • Vil du skrive en bog?

Så er du klar til at skrive din livshistorie.

Uanset, om du er 25, 55 eller 85 år er det at skrive din livshistorie noget af det mest meningsfulde, du kan gøre. Du bliver klogere på dig selv, på verden og det, du er rundet af. Samtidig giver du noget værdifuldt videre til dem, der følger efter dig..

Nu kan du følge en skridt-for-skridt proces – hvor jeg er din personlige vejleder – der hjælper dig til at skrive din livsfortælling. Du får den i et handy format, som du kan gå til hvor som helst og når som helst – og du kan begynde med det samme. Du har adgang til materialet 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og du har det på den enhed, der er bedst for dig, telefon, tablet eller computer.

Et skridt-for-skridt audiokursus, der hjælper dig med at skrive dit livs fortælling.

Skriv din livshistorie er et audiokursus, der er enkelt, effektivt og lige til at gå til. Du får et praktisk og fleksibelt format, og du kan lytte til det hele igen og igen – også når du er på farten, og har din telefon i lommen. Du kan glæde dig til:

  • En introduktionsvideo, der giver dig de vigtigste principper, når du skal skrive din livshistorie.
  • 7 audio-sessioner i topkvalitet, der giver dig inspiration, tips og en køreplan for dit skrivearbejde.
  • Praktiske worksheets til hver session.
  • En bonus-skabelon i Word, som du kan bruge, når du går i gang med at skrive.
  • E-bogen “Skriv skarpt” med tips og tricks til at skrive bedre.

Kernen i kurset er de syv audio-sessioner med mere end tre timers velproduceret lyd og tilhørende øvelser. De tager dig gennem hele processen med at skrive din livshistorie.

Skriv livshistorie

2021-06-21T11:19:08+00:00

About the Author:

Jeg hedder Ole, og jeg skriver bøger og holder foredrag om undervisning og om at leve langsomt. Indtil videre er det blevet til seks anmelderroste bøger, og der er flere på vej. Jeg tror på, at de små skridt kan gøre en forskel for os, hvis vi tør tage dem med vedholdenhed og konsistens. Privat er jeg gift med Kirstine, far til Cecilie og Mikkel, bor i Ørestad og tilbringer sammen med familien mindst en måned om året i Sydøstasien.

19 Comments

  1. Magnus T.J.Johansen 27. august 2018 at 17:26 - Reply

    Jeg kunne tænke mig vejne syge til daglig og intet arbejde har at møde op til istedenfor skrive en Bog . Jeg mener hun skal være om vores Familie da en Bog er skrevet om Familien længere tilbage i slægten , men ser ud til at vi ikke er nævnt der i Bogen . Vores Bog skulle hedde således: Johansen Familie fra Ejde på Færøerne . Underteksten skulle være således . Fra vores Barndom til vores Bosteder på Færøerne 1918- 2018.

  2. Michael Hjortboel 21. januar 2019 at 4:14 - Reply

    Hold da kæft,,, – bare så fedt at få et los i R…. — har skrevet en masse masse sider til mit livs bog – har masser masse af tid til at ressonere (sikkert stavet forkert) – – og som du skriver – nu ikke for mange ‘fremmedord’ – det skal være forstå´bart…. etc etc – Tak !!! – Din hjemmeside har givet mig en kæmpe indsprøjtning til at forsøge at komme videre…. – Jeg har skrevet sådan ca 150-170 sider, men jeg er kun kommet til 1/5 del af dét som jeg gerne vil have frem… – Nu vil jeg øve mig på bagsiden – måske(netop) for at finde ud af – hvad fan… har du egentlig gang i.. lille Michael – IGEN suveræn hjemmeside – den har ihvertfald givet mig et skub !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    • Ole Ditlev Nielsen 21. januar 2019 at 18:01 - Reply

      Tusind tak for den fine respons – og held og lykke med skriveriet :-). At have nået 150-170 sider er et super udgangspunkt.
      De bedste hilsener
      Ole

  3. søren 12. april 2019 at 12:14 - Reply

    Hvordan indsætter du koder i Microsoft Word program du bruger til at skrive med.
    Uden at Word dokumentet laver ged i det når du vil gemme.
    Det vil sige eksempel på forskellige scripts som ikke er normal tekst og kan indeholde specieltegn.
    Findes der en vej ud af det på en måde.

  4. Aura Haurholm 17. august 2019 at 15:24 - Reply

    Meget inspirerende og motiverende skrevet, Ole. Tak for det – nu ved jeg hvor og hvordan, jeg skal starte 🙂

    Alt det bedste,
    Aura

    • Ole Ditlev Nielsen 17. august 2019 at 17:17 - Reply

      Selv tak Aura – og rigtig god skrivelyst :-).

      Bedste hilsener
      Ole

  5. Tatiana Gloerfelt-Tarp 20. oktober 2019 at 13:17 - Reply

    Kære Ole D.Nielsen.
    Interessant at alt det du har skrevet om processen, har jeg selv haft på fornemmelsen.
    Jeg har ikke skrevet noget seriøst før, men en del folk har anbefalet mig at gøre det. “Om hvad dog”? spurgte jeg. “Om dit liv”! sagde de.
    Gud, det kan da ikke være så interessant, tænkte jeg. Bogbutikker bugner af selv biographer. Og af alt muligt andet. Så endnu een vil gerne fortælle verden hvordan han blev født, voksede op, blev gift og skilt, og blev gammel. Gaaab!
    Men nu er jeg 45 og der er sket noget.Lige pludselig begyndte det vælte ud af mig. Som om mit kranium er blevet for lille for alle de tanker, gamle som nye, ting, som optager mig. Og for det ikke skulle være for tørt og abstrakt, kommer jeg med eksempler fra mit eget liv.
    Men jeg altid holder det som jeg vil komme til i mit hoved, så det bliver som en runde , stor eller lille, men jeg skal altid komme tilbage til det som jeg har started med.
    Og ja! Jeg har hurtigt forstået hvor vigtig det er med et disciplin. Dagene går meget hurtigt. Lige pludselig skal man gå i seng igen. Og jeg kan ikke undvære mit nattesøvn.
    Ligenu behøver jeg ikke at presse mig selv med at skrive. Det går af sig selv. Om det bliver en bog, aner jeg ikke. Jeg skriver også på mit eget modersmål, og jeg vil prøve selv at oversætte til dansk (sikke en øvelse, som jeg ser frem til!).
    For jeg bor i DK kun i 21 år.
    Lad os se.
    Tak for dine gode råd. Og så sjovt at jeg selv er kommet til mange af dine punkter, selvom jeg aldrig har prøvet at skrive længe og målrettet.
    Mvh.

  6. Bodil Larsen-Ledet 10. januar 2020 at 13:35 - Reply

    Hej Ole

    Tak for denne oversigt over relevante overvejelser hvis man overvejer at skrive en bog, det var meget oplysende.

    OG nu må jeg hellere læse Ernest Hemingway – den har stået på min hylde længe….det er måske nu jeg skal læse og skrive.

    Vh Bodil Larsen-Æedet

    • Ole Ditlev Nielsen 11. januar 2020 at 8:25 - Reply

      Hej Bodil,

      Selv tak – glad for at høre at du fandt artiklen brug bar.

      Og jeg kan klart anbefale Hemingways bog. Den er inspirerende. Rigtig god læse- og skrivelyst.

      Mvh

      Ole

  7. Helene 26. maj 2020 at 19:54 - Reply

    Hej Ole
    Jeg har lige læst din guide, og den gav gode råd. Tak. Jeg håbede at finde noget om beskyttelse af ens bog, historie og personer, næste man lader sine borgere flyve ud i verdenen til forskellige forlag. Den del af processen er jeg lettere forbeholden over.
    Mvh Helene

    • Ole Ditlev Nielsen 1. juni 2020 at 5:03 - Reply

      Hej Helena,
      Tak for din respons. Jeg kan klart forstå din bekymring, men i praksis giver det sjældent konflikter. Forlagene er generelt gode til at overholde lovgivningen om ophavsret, så det plejer at fungere. Nogle forsyner deres manuskript med et vandmærke (kan laves i Word), så de føler sig mere sikre. God skrivelyst :-).
      Mvh
      Ole

  8. Flemming Kloster Poulsen 31. maj 2020 at 21:30 - Reply

    Hej Ole.

    Tak for en super inspirerende artikel.

    Kan lide at den er konkret og praktisk, f.eks. hvad angår de gode vaner.

    Mvh
    Flemming

    • Ole Ditlev Nielsen 1. juni 2020 at 5:04 - Reply

      Hej Flemming,

      Selv tak – dejligt, du kunne lide den.
      Og ja, skrivevanerne og det at gå konkret til dem betyder meget for hele processen. Rigtig god skrivelyst.

      Mvh
      Ole

  9. Flemming Tromborg 27. december 2020 at 9:40 - Reply

    Hej Ole
    Jeg er gammel sømand fra før verden gik amok med rationaliseringer og nedskæringer. Når folk spurgte om mine oplevelser, udbrød min hustru altid: Nej ikke igen, jeg orker ikke at høre det igen, for gud ved hvilken gang. Det resulterede i, at en foreslog mig at skrive om mit sømandsliv. Det har jeg så bøvlet med i over 20 år. Nu er jeg nået til vejs ende. Det har nu givet mig en ny bremse. Tanken om at skulle læse korrektur, gør at jeg er klar til at gemme det hele væk for evigt. Hvad gør jeg ?
    Mvh
    Flemming Tromborg

    • Ole Ditlev Nielsen 29. december 2020 at 15:23 - Reply

      Hej Flemming,
      Først og fremmest: Det er da fantastisk, at du er nået til vejs ende – det lyder som en spændende bog om dit sømandsliv. Jeg tænker absolut ikke, at du skal gemme det hele væk, men at du er der, hvor du skal have bistand fra en redaktør eller en korrekturlæser. Nogle finder nogen i deres personlige netværk, der kan læse bogen igennem og lave en førstekorrektur med forslag til rettelser. Andre sender bogen til et forlag, der jo – hvis de antager den – har professionelle korrekturlæsere og redaktører i deres stald. Andre igen bruger de sociale medier til at efterspørge hjælp til korrekturlæsning, grafisk arbejde osv. Her vil jeg anbefale Facebook-gruppen “NewPub Opslagstavlen”, der har mange medlemmer, og hvor disse ydelser efterspørges løbende. Den er rigtig god! Overvej, hvilken af de tre løsninger, der passer bedst til dig og dit manuskript. Held og lykke :-).
      Mvh
      Ole

  10. Dennis 8. marts 2021 at 17:08 - Reply

    Hej Ole,
    Tak for dine tanker om bogskrivning. Spændende og inspirende 🙂

    Er der noget særligt man skal tage højde for, hvis man bruger billeder i sin bog. Kan jeg bruge et billede taget offentligt med en person på som forside. Og hvad hvis jeg har billeder af personer i inde i bogen. Noget særligt man skal gøre, indhente godkendelser?

    Er der særlige hensyn man skal tage hvis man skriver om en eller flere personer? skal de f.eks. gennemlæse og acceptere eller kan det hele løses ved bare at ændre navne i bogen.

    Jeg kører efter denne opskrift.
    1. Skrivning af rå bog, tanker til ord. Og blive helt færdig med en slutning.
    2. Gennemlæsning, let korrektur som flytning/sletning af afsnit.
    3. Gennemlæsning, få sproget lækkert. Lave kapitler.
    4. Bestemme bogstørrelse, font mm.
    5. Opsætning af bogen.
    6. Endelig gennemlæsning

    Hvad tænker du om den fremgangsmåde. Og hvad hvis man skal forsætte listen, hvordan vil det lyde. Og det ku være spændende at få en pris på hvad en typisk bog ligger i som udgift for forfatteren.

    Jeg har allerede materiale til 3 bøger, mine fingre er rødglødende 🙂

    • Ole Ditlev Nielsen 8. april 2021 at 16:17 - Reply

      Hej Dennis,

      Dejligt at høre, at du har så meget skrivekløe :-). Hold endelig fast i det! Begejstring og skrivelyst er meget vigtig, når man skal gøre en idé til en færdig bog.

      I forhold til brugen af billeder er jeg ikke jurist så tag mine svar med et gran salt. Grundlæggende skal man være varsom med at bruge andres billeder. Spørgsmålet er, hvem der har rettighederne til det enkelte billede. Du skal have vedkommendes godkendelse til at bruge det. Alternativt er der billeder, som man godt må bruge. Hvis du for eksempel søger “free stock photos” på Google, vil du finde frem til en række websites med billeder, du godt må bruge.

      Med de personlige hensyn er der ret vide rammer, så længe du ikke kommer på kant med injurielovgivningen eller anden lovgivning. Det kommer også lidt an på, om du skriver skøn- eller faglitteratur, men bruger du navngivne, nulevende personer som vigtige karakterer i dine bøger er det jo altid god stil at orientere dem først, men igen, jeg er ikke jurist.

      Din fremgangsmåde lyder fin, og i punk 2 og især 3 vil jeg klart anbefale, at du får en eller flere andre til at læse bogen igennem og komme med konstruktive forslag. Det gør den bedre.

      Prisen og din udgift hvis du vil udgive selv, afhænger meget af bogens udformning. Hardback eller paperback? Sideantal? Billeder? Farve eller sort/hvid? Det betyder alt sammen noget for prisen. På Saxo Publishs og Book on Demands hjemmesider, kan du finde nogle gode priseksempler alt efter bogens udformning.

      Rigtig god skrivelyst.

      Ole

  11. Linda 25. maj 2021 at 20:20 - Reply

    Hej Ole,

    I mindst 20 år har jeg overvejet at skrive en bog om rejsen fra barn i en dysfunktionel familie til et helt og velfungerende menneske – karrierekvinde, hustru og mor. Om de ar på sjælen man får. Om den bagage som følger med og om hvordan de stadig påvirker mit liv.
    Samtidig drømmer jeg om at finde en professionel rådgiver, som kan kommentere fx i hvert kapitel, som en vejledning til læseren. Således der kan opnås indsigt, forståelse og måske endda evne til at håndtere egen situation, hvis den også er udfordret. Osv.

    Men hvilke vilkår skal der tages højde for, når en anden “inviteres” ind i bogen?

    Jeg drømmer om at give en hudløs ærlig og barsk beretning. Derfor ønsker jeg også at bruge et pseudonym. Hvordan gør jeg det?

    Jeg er også i tvivl om mit publikum – vil helst ramme de unge og kunne derfor ønske at der i stedet for en bog, kom et skole-relevant materiale ud af mit arbejde – og dermed måske ikke helt så barskt og ærligt… hvem går man til med sådanne ideer?

    De bedste hilsner Linda

    • Ole Ditlev Nielsen 21. juni 2021 at 11:17 - Reply

      Hej Linda,

      Tak for dine gode spørgsmål.

      Helt overordnet er det en god idé at få flere øjne på din bog. Der er mange rådgivere, redaktører og konsulenter, der kan hjælpe dig, og jeg tror, at det helt afgørende er, at det er en person, du har tillid til. Det er et personligt projekt, du er i gang med, og derfor er det vigtigt, at der er en gensidig tillid til stede. Det bedste er at få lavet en skriftlig aftale, der afklarer forventninger, opgaver og vilkår – herunder også de økonomiske. Dansk forfatterforening har jurister, man kan spørge til råds, hvis du skønner det nødvendigt. Du kan evt. efterspørge rådgivere i netværket NewPub (Opslagstavlen) på Facebook, hvor der er en positiv stemning og villighed til at hjælpe hinanden.

      At bruge pseudonym er ret ukompliceret og juridisk holdbart, så længe din udgiver ved, hvem du er, og du i øvrigt følger dansk lovgivning.

      I forhold til dit publikum er det jo et meget afgørende valg. Skal det være en personlig bog i stil med autofiktion, en selvbiografi eller vil du lave skolerelevant materiale? Hvis det sidste er tilfældet, ville jeg tage fat i de forlag, der udgiver undervisningsmateriale til grundskoler og ungdomsuddannelser. De har den nødvendige ekspertise.

      Held og lykke og god skrivelyst :-).

      Bedste hilsener

      Ole

Leave A Comment