Noget af det jeg er allergladest for ved den langsomme livsstil, er slow food. Det at give måltiderne kærlighed og tage mig god tid til både at tilberede og spise måltiderne, har virkelig givet noget. Ikke bare til mig, men til hele vores lille familie på Amager. Aftensmaden er ikke bare noget, der skal overstås. Den har værdi i sig selv. Det har den som et rum med måltider af ordentlig kvalitet, men også som et rum med tid til samtale, refleksion og til at grine (hvilket er yderst tiltrængt i disse tider).
Det, der selvfølgelig er udfordringen, er, at det kan være svært at forene de gode slow food-principper med en hverdag, hvor der både er arbejde, børn, fritidsinteresser og andre forpligtigelser, der skal passes. Det er heller ikke sådan, at jeg står fire timer i køkkenet hver eneste dag. Mindre kan gøre det. Det kan godt lade sig gøre at spise langsom mad i en travl hverdag, især hvis du følger de grundlæggende principper i slow food.
De vigtigste principper i slow food
Den moderne slow food-bevægelse opstod i Italien i midten af 1980’erne, hvor madskribenten Carlo Petrini organiserede en protest mod, at McDonald’s åbnede en filial lige ved Den Spanske Trappe i Rom. Petrini mente, at fast food-kæden stod for det stik modsatte af, hvad Rom står for: Kvalitet, skønhed, fordybelse, gode måltider med gode råvarer. Hans protest fik stor folkelig opbakning, og ud af den voksede den moderne langsombevægelse. Det kan du alt sammen læse om i denne bog, som du også kan låne gratis på E-reolen.
Petrini og hans bevægelse nedfældede derefter slow food-principperne. De bygger på en århundredgammel tradition, og man kan godt se dem som en tilbagevenden til noget mere oprindeligt og ægte. Her får du dem i kort form:
- Dit måltid har værdi i sig selv.
- Du bruger ikke industrielt forarbejdede fødevarer i din madlavning.
- Du vælger så vidt muligt lokalt producerede ingredienser, der er i sæson.
- Du tager dig god tid til at tilberede måltiderne, og du er ikke ligeglad med kvaliteten.
- Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også hvordan du spiser.
- Spis ikke foran en skærm, men sammen med andre og giv jer tid til dybe samtaler omkring bordet.
Er det ikke principper, der er værd at skrive under på? De fører ikke alene til sundere og bedre kost, men de styrker også dine relationer til andre. Måltiderne bliver en begivenhed, der har værdi i sig selv. Er du vant til at spise alene, kan du overveje en gang i mellem at lave mad sammen med naboer, venner eller familie. Det er så værdifuldt, når vi laver ting sammen, og madlavning er noget af det hyggeligste, vi kan gøre i fællesskab. Man snakker altid så godt, når man skræller kartofler og hakker forårsløg.
5 enkle ideer til slow food
Hvordan gør man det så? Hvordan gør man slow food til en del af hverdagen? Selvom det er noget, du kommer til at bruge mere tid på, end hvis du spiser fast food, behøver det ikke at være vanskeligt eller kompliceret. Her er fem ideer, du kan starte med.
1) Brug en slow cooker
Jeg har ikke ret mange køkkenredskaber, men et af dem jeg er virkelig glad for, er min slow cooker. Det er en stor gryde, der er placeret i en elektrisk kasse, som jeg kan sætte i stikkontakten om morgenen. Så kan jeg fylde den med lidt kød, gulerødder og kartofler, lidt thailandsk karrypasta, limeblade og en dåse kokosmælk. Så tænder jeg for den og lader maden passe sig selv de næste 8-10 timer. Når jeg kommer hjem om eftermiddagen, har min slow cooker gjort sit arbejde, og der har spredt sig en liflig duft i køkkenet. Maden er klar, og jeg kan tage mig god tid til at servere ris, salat eller brød til og dække et fint bord til familien. Er du ikke til thailandsk mad, er der masser af mere lokale muligheder (vi lavede for eksempel en dansk citronkylling med kartofler og sæsonens urter i vores slow cooker forleden) og der findes kogebøger udelukkende med slow cooker-opskrifter.
2) Lav store portioner i weekenden og frys dem ned
Lørdag eller søndag holder jeg af at bruge nogle timer på at lave en stor portion af en god simreret. Mine børn elsker en stor gryde chili con carne (kan også laves vegetarisk som chili sin carne), men der er mange muligheder, og den thailandske massanam curry med kokosmælk, cashewnødder og kartofter er også et hit. Vi laver som regel to store gryder, så vi kan fryse det meste ned. Dermed er der til et par måltider mere i løbet af ugen, og det giver os tid til at sænke tempoet på de hverdage, hvor der er meget på plakaten.
3) Steg dit kød i timevis
Den her er til weekenden: Vælg en billig oksekødsudskæring, for eksempel spidsbryst eller nyretapper og brun den på en pande. Giv den seks-syv timer ved 65 grader i din ovn sammen med en bradepande kartofler og andre rodfrugter, som du har vendt i olivenolie, et glas vin og nogle friske rosmarinkviste. Hæld lidt af væden over kødet en gang i timen, så det ikke steger tørt. Det er langsom, enkel og god mad, og du kan jo drikke lidt af rødvinen i løbet af eftermiddagen.
4) Lav dal og rejs til Indien hjemme i dit køkken
En anden langsom ret, jeg holder meget af, er den vegetariske indiske gryderet med linser og gode krydderier, dal. Du finder den i et utal af variationer og opskrifter (prøv blot at skrive ”dal opskrift” på Google), og efterhånden som den simrer, oplever du, at de gode dufte af gurkemeje, kardemomme, karry, ingefær og andre krydderier, spreder sig i dit køkken, så du til sidst føler dig hensat til basaren i New Delhi.
5) Sørg for at have et basislager med langsomme ingredienser
Din langsomme mad bliver nemmere at have med at gøre, hvis du har et basislager af ordentlige ingredienser i dit køkken. Har du det, er sandsynligheden for at du ikke falder i hastigheds-fælden og ender med usund fastfood eller dagens tilbud i supermarkedet større. Med kartofler og gulerødder i grønsagsskuffen, brød i fryseren, olivenolie, hvidløg, citroner, ingefær og chili i køleskabet samt linser, ris og fuldkornspasta i køkkenskuffen, vil du altid kunne sammensætte et sundt, billigt og langsomt måltid.
Det handler ikke kun om slow food
Vi lever i et samfund, hvor hastighed og effektivitet bliver set som vigtige kvaliteter. I nogle tilfælde er det måske fint at komme hurtigt fra A til B, men det er virkelig ikke sagen, når det gælder vores kost. Hvis vi vil spise sundt, bæredygtigt og opleve glæde ved vores måltider, så skal det ikke gå hurtigt. Vi kan vælge at gå en anden vej. Vi kan beslutte os for slow food og prioritere vores måltider. Det skal ikke være dyrt eller avanceret. Det skal bare være ordentligt.
En sidste pointe: Ideerne om slow food, der handler om at vælge kvalitet over hastighed, bæredygtighed og om at finde glæde ved at hvile i den aktivitet, du er i gang med, kan du overføre til mange andre aspekter af tilværelsen. Du kan overføre ideerne til dit arbejdsliv, hvor de kan gøre dig mere fokuseret og sikre bedre kvalitet. De kan også hjælpe dig til bedre relationer, fordi du kommer til at sætte kvalitet og nærvær højere end det hurtige og overfladiske. De lærer dig at prioritere mellem det værdifulde og det uvæsentlige. På den måde bliver slow food en konstruktiv murbrækker, der har positiv indflydelse på hele din tilværelse.