Måske har du hørt nogen sige det her?
Vi plejer ikke at gøre sådan.
Det er en normal reaktion. Man ved, man har, ikke hvad man får. Så når du udfordrer det bestående, kommer med nye ideer eller foreslår en anden tilgang end den sædvanlige, vil folk være skeptiske. Du kommer til at møde modstand.
De vil sige: Det plejer vi ikke. Det bliver for dyrt. Det er måske en meget god idé, men det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke realistisk.
Men verden er fuld af urealistiske ideer. Spol 20 år tilbage, og næsten alle ville have sagt, at en smartphone var ren og skær fantasi. At elbiler ikke kunne lade sig gøre. At en bog var et uddøende medie.
Men der bliver aldrig solgt så mange bøger som nu. Det gælder også de trykte. Der er heller aldrig solgt så mange elbiler som nu. Smartphones er en del af hverdagen.
Det, andre siger til dig, er urealistisk i dag, er virkelighed i morgen. For dig og for andre.
Pas på dørvogterne
Dem, der siger, det plejer vi ikke, er dørvogtere. De vogter over dine ideer. De forhindrer den sunde forandring. De siger nej til dine forslag.
Lad være med at lytte til dem. De tilhører verden af i går.
Om det er et konkret forslag på dit job. Om det er en større livsforandring – som at gå fra et hurtigt til et langsomt liv – så lad være med at lytte til dørvogterne. Lad være med at gøre som de andre plejer.
Lyt til ideerne, til tankerne, til drømmene. Lad dem være urealistiske, tilsyneladende tåbelige. Lad dem gå uden for feltet af det, du og andre plejer at gøre.
Så dine frø, lad dem spire, vokse og gro. Gerne uden for det pæne staudebed og de velklippede buske. Det er sådan, du kommer til at blomstre. Sådan, du kommer til at give noget til verden.
